PARTISK INFO

Her kan du læse lidt om, hvad der er godt at have med. Hvad der er godt at have lidt styr på inden du kommer. Ikke mindst hvad der er godt at have gjort inden du ankommer. Alle skal have rengjorte sko med, hvis man ønsker sko på billederne. Så sørg for at have ekstra sko med, da dem du kommer i, skal af så studiet ikke bliver grimt.

Nyfødt

Her er det bedst at den lille er max mellem 1 - 21 dage gammel. Dette skyldes fordi at i de første dage sover den lille dybere, så de er nemmere at (“forme”) ligge. De er ikke udviklet så meget endnu til at man netop kan ligge dem på de søde måder og uden at afbryde søvnen. Mange undrer sig over, hvorfor barnet højst må være 21 dage gammel. Jeg tager gerne børn op til 30 dage, men her skal du vide, at risikoen for, at det IKKE lykkes med sove billeder, er større (fotograferingens pris refunderes ikke). Hav altid god tålmodighed når det drejer sig om nyfødt foto. Forvent ikke mere end 3 forskellige opstillinger. Da de er så små og man ved aldrig hvor længe de kan holde til og få taget billeder. Men man kan også altid være heldig de bare sover igennem det hele. Så kan vi sagtens nå flere opsætninger. FØR FOTOGRAFERING AF NYFØDT: Der er visse ting du SKAL sørge for på dagen for en nyfødt fotografering, så alle er med til at give mig de optimale muligheder for at få de helt perfekte billeder i hus: Undgå at stresse inden du skal afsted – det kan smitte af på dit barn, og kan dermed give os ekstra udfordringer i forhold til at få barnet til at sove på shootet. MEGET VIGTIGT at du holder dit barn vågen i 1-2 timer inden I kommer til mig. Vi skal helst have den lille til at være dejligt træt, så det bliver lettere at få den dybe søvn der ikke afbrydes af, at der bliver flytter rundt på barnet. Sørg gerne for at få ammet/givet flaske inden I møder op, så vi er næsten helt sikre på at den lille er faldet i dyb søvn. Sørg for at have alt nødvendigt pusleudstyr med – jeg har et puslebord. Da den lille ny ofte fotograferes uden særlig meget tøj på, har jeg skruet på for varmen inden I kommer. Mit studie-lys afgiver ligeledes en del varme. Vil du gerne have billeder sammen med den lille, så sørg for at have noget enkelt tøj på overkroppen der IKKE er kraftige farver eller spraglet. Gerne noget i neutrale toner. Hvis du har særlige ønsker til billeder skal jeg vide dette senest dagen før fotograferingen, så jeg kan nå at forberede netop dette. Men alle ønsker er velkommen hos mig. EN KÆMPE HJÆLP OG FORDEL FOR ALLE PARTER: Kom så tæt på dit aftale tidspunkt som muligt. Jeg har muligvis kunder før dig/jer som jeg lige skal være færdig med, og det kan virke forstyrrende og stressende for dem, hvis der lige pludselig tropper et nyt hold kunder op inden de er færdige. Selve fotograferingen: Under selve fotograferingen er der nogle enkle forholdsregler der er vigtige for, at vi kan få de helt rigtige billeder i hus. Fotograferingen tager en time, alt afhængig af, hvor let det er at få barnet til at sove og flytte rundt på. Sæt venligst tiden af til dette, hvis du stresser over om vi ikke snart er færdige, kan dette smitte af på barnet og evt. ødelægge muligheden for de helt perfekte billeder. Medbring rigeligt med tålmodighed. Nogle babyér er længe om at “overgive” sig til søvnen. Lykkes det ikke at få den lille til at sove? Ja det sker af og til at de ikke sover, måske har de noget i maven der generer dem, så tilbyder jeg en ny tid hurtigst muligt uden det koster ekstra. Men husk vågne billeder af en helt nyfødt baby, kan også være super sødt.

gravid

Sørg for ikke at have tætsiddende tøj, samt strømper på da det laver mærker i huden og de er længe om at forsvinde. Har du langt hår, så tag gerne en elastik med så vi både kan lave billeder med opsat og løst hår. Medbring gerne nogle pæne sko (stiletter, sandaler, ballerinaer, husk de skal være rene) – så kan vi lave både billeder i bare tæer og med sko. Medbring også tøj/kjoler du gerne vil fotograferes i. Nogle med farve og nogle lidt mere neutrale. Sorte kjoler slanker så undgå gerne helt sorte kjoler, da vi jo gerne skal fremhæve din fine mave. Ønsker du billeder i kjoler der flyver, skal du sørge for at have en “kjole-kaster” med.
 Så medbring en veninde, din mand, kæreste eller en anden. Det er muligt at låne gravid kjoler hos os. Dette skal dog aftales inden. Eller være med i den bookning du laver. STUDIE FOTOGRAFERING: Mange ønsker at lave billeder i lingeri eller måske helt uden noget på. Her er det vigtigt at du INDEN fotograferingen sørger for at have løstsiddende tøj på, altså ingen strømper der strammer om anklerne, tætsiddende BH’er eller stramme trusser. Disse efterlader nemlig mærker i huden og disse mærker er meget længe om at forsvinde. Tag gerne et blandet udvalg af dit lingeri/natkjole eller almindelige tøj med, så finder vi i fællesskab frem til hvad der vil se bedst ud på billederne. LOCATION: Billeder på location laves i dit eget tøj/kjoler eller du kan leje nogen af os. Husk man skal have aftalt med fotografen en dag og tid, for at kunne få det på location. Man kan ikke bare booke en tid, unden at have snakket med fotografen først. Hvad er vigtigt at tænke over til location fotografering? Hvis det er koldt så sørg for at have noget tøj på der er let at komme i/ud af og en stor varm jakke eller en morgenkåbe du let kan komme i for at få varmen. Sørg også for at fodtøj er noget du bare lige kan stikke fødderne i. Tag eventuelt noget varmt med at drikke Hav gerne et håndklæde med hvis vi laver billeder ved vandet, så har du mulighed for at blive tør om fødderne hvis vi laver billeder i vandkanten eller lign. Hav fodtøj på der er til at gå i, det kan ske vi skal gå et stykke fra bilen til location.

Barn

Sessionen tager ca. en time. Vi starter ud med at hilse på hinanden og at den lille får set studiet og skabe lidt kontakt mellem den lille og fotografen. Sørg gerne for at den lille er veludhvilet og så rolige forhold inden og efter fotograferingen som muligt, så den lille ikke fornemmer stress og bliver ubekvem (det vil kunne ses på billederne). MEDBRING MEGET GERNE ENHJÆLPER’: Det kan være en rigtig god idé, hvis i er flere personer med til fotograferingen, når det drejer sig om små børn. Så er der en til at holde styr på den lille, og en til at fange opmærksomheden og få smil frem, hvis den lille er lidt genert eller bange overfor fremmede. Har du egne rekvisitter du ønsker at have med på billederne, så medbring gerne disse og giv mig gerne besked herom inden selve fotograferingen, så der tages hensyn herfor i forberedelsen. Du kan altid tage et hjemmestrækket tæppe med, eller deres ynglings bamse. Dette er altid velkommen. PÅKLÆDNING AF BABY: Babybilleder er fine med strik og andet tøj med struktur. Som oftest vil jeg også foreslå nogle billeder hvor baby kun er iført ble. Baby-hud er bare fin. Er baby en pige, kan små hårbånd, spænder, dette har vi også lidt af i studiet. Til drenge kan det være sødt med korte smækbukser (uden bluse under, så man ser bar hud), eller måske en sød hat. Tag gerne ensfarvet tøj på eller med til dem. Undgå gerne alt for spraglet tøj på dem, da det jo er barnet man skal se og ikke tøjet.

Familie/søskende

PÅKLÆDNING:
Skal du eller din familie foreviges? Så kan lidt omtanke omkring påklædning gøre forskellen på det billedet.Her følger lidt tips til, hvad du skal overveje inden din session. Tænk over farver på tøjet, gerne så det passer sammen, hos jer alle. Det skal gerne være noget, I føler jer godt tilpas i, men undgå for så vidt muligt tøj med for meget tryk og mønstre (dette kan virke forvirrende på billedet). Undgå for meget sort og hvidt tøj (kameraet har svært ved at fange kontrasterne hvis der er for meget sort og hvidt). Er der tale om blonder kan sort og hvid dog blive rigtig fint. Denim, strik, pastel- og jordfarver eller stof med struktur i, gør sig godt på billeder. Bare i undgår og tage hver jeres mønster på, så skal det nok gå. Men se om i ikke kan farve koordinere jeres tøj lidt. Det er jo jer man skal se og ikke jeres tøj. Ønsker i sko på billederne, skal i tage rene sko med til dette.

BOUDOIR

Her er det en god idé at tage et pænt sæt undertøj med. Det ser smukt ud. En lille chemise med spaghettistropper er også god. Eller hvad med kærestens lidt store skjorte? Har du et par stilletter eller andre højhælede sko, kan de være med til at sætte prikken over i’et(sko skal være rene inden de skal bruges i studiet). Tag altid gerne lidt forskelligt tøj med, så kan vi se på hvad der fungere bedst når du kommer. Hår og makeup, skal du selv stå for inden du ankommer.

Fotograf – Therese Jørgensen

Glerupvej 3, 2610 Rødovre

Tlf: 36604909

Info@tjfoto.dk

Scroll to Top